En typisk arbejdsproces

Af Jurgen Bender
… Uanset, hvilke type opgaver vore kunder har
brug for at få løst, er det nødvendig med en grundig dialog mellem bureau og kunde for at opnå den bedste løsning på opgaven.

Vi vil her prøve at skitsere den proces, som vi skal igennem for at nå det optimale resultat.

 

1. Det første møde
Det første møde handler om at finde ud af, om vi er det rigtige bureau for jer samt at få et overblik over opgavens omfang og få afstemt succeskriterier. Dette møde er naturligvis gratis.

 

2. Det næste møde 
Det næste møde handler om at definere målet med opgaven for at klæde os på til at skabe den optimale løsning på de problemstillinger, I står overfor. Her laves der samtidigt et foreløbigt budgetoverslag og en tidslinje for projektet. Vi vil, alt efter opgavens art, gå nærmere ind i en dialog og analyse af opgaven, jeres værdier, holdninger og målgruppe. Og vil på baggrund heraf komme med et idéoplæg på opgaveløsningen.

 

3. Det tredje møde 
Det tredje møde bruges til præsentation af opgaveløsning, samt justeringer og godkendelse af kampagne, strategi og det endelige budget. Det er også her, at eventuel redigering af oplægget skal aftales.

 

4. Endelig godkendelse af oplæg

 

5. Første korrekturgang 
Kunden modtager det endelige oplæg til korrektur og returnerer oplægget med rettelser. Vi foretager de evt. rettelser i materialet og sender det tilbage til kunden.

 

6. Anden korrekturgang 
Kunden foretager en sidste korrektur og returnerer oplægget vedlagt en underskrevet korrektur kvittering for endelig godkendelse. Vi udfører de sidste rettelser til opgaven. Herefter er opgaven fejlfri og i overensstemmelse med kundens ønsker. Typisk er de to første korrekturgange med i tilbuddet. Hvis der er behov for flere korrekturgange, vil de blive særskilt faktureret • Ved korrektur forstås, rettelse af stave- og slåfejl, orddelinger samt små justeringer. • Ved redigering forstås, indsætning af ny tekst, nye billeder og ombrydning af side.

 

Hvad kan forårsage en merpris?
Hvis kunden har godkendt oplægget men sidenhen bestemmer sig for f.eks. at bruge andre billeder eller tekst end oprindeligt aftalt. Dette medfører et ikke-budgetteret merarbejde for os, som vi tillader os at tage betaling for i henhold til gældende takster. Når vi arbejder med f.eks. film, er det meget vigtigt, at vi får godkendt oplægget inden selve filmarbejdet, for ”rettelser” i selve filmfasen er meget dyre og tidskrævende.

 

Tingene bliver ikke billigere ved forcering af arbejdsgangen. Det eneste man opnår, er en større fejlmargen og et stresset arbejdsklima.